Om os

I 2021 overtog kernemedarbejderne Kenn & Claus Frydlund Jensen virksomheden. Claus styrer til daglig produktionen i hallen og sørger for, at alle retningslinjer overholdes. Kenn står for den primære kontakt til erhvervskunder samt leverandører af materialer.

Vi har mange års erfaring med produktion af alt inden for skydedøre, skydevinduer og fastkarme, ligesom vi hele tiden udvikler og forbedrer vores egne skydedørsmodeller.

Vores skydedørsmodeller er altid lavet på specialmål og med henblik på videresalg til erhvervskunder. I selve produktionen sorterer vi materialer og genbruger træ- og papemballage så vidt muligt, ligesom vi specialbygger paller til ordrer.

Kvalitetssikring af skydedøre og -partier

Vi har fokus på holdbarhed, funktionalitet og æstetik. Vores daglige leder i produktionen, Claus, har overblik over de daglige processer, og han står i spidsen for, at kvaliteten er i top. Skulle der opstå en fejl, tager vi gerne imod feedback, så vi kan justere og løbende forbedre vores processer.

Claus samler en rammeløs skydedør i produktionen

Bygshop er en lokal virksomhed beliggende i Ringsted. Vi leverer pt. til hele Danmark, Nederlandene og Tyskland. Vi bruger så vidt muligt danske leverandører og fragtfirmaer.

Vi får vores profiler til fastkarme leveret af Reynaers Aluminium, som er kendt for fremtidssikret kvalitet og design. Produktionen sker med grøn energi, hvilket sikrer et så lavt CO₂-aftryk som muligt.

Vores profiler til skydedøre og -vinduer bliver leveret af Nomas (Nordic Material Supply A/S), som producerer i Østeuropa. Nomas er specialiseret i kundetilpassede metalkomponenter, hvilket sikrer en ensartet og høj kvalitet i alle leverancer.

Se hvilke dørsystemer, fastkarme og overdækninger vi producerer eller leverer her på hjemmesiden, eller hent brochuren og databladet.

Bygshops produktionshal i Ringsted

Produktionshallen

Alt bliver skåret til på mål i Ringsted. Se håndværket bag systemerne.

Kontakt os

Telefon
Hverdage 8-16
Adresse
Rugvænget 8, 4100 Ringsted
CVR
42000566
Åbningstider
Hverdage 8-16
Handelsbetingelser

Vi bruger og opbevarer dine indtastede informationer udelukkende med det formål at komme i kontakt med din virksomhed. Ønsker I ikke længere, at vi opbevarer informationen, kan I til enhver tid kontakte os og informere om dette. Se privatlivspolitikken.